Psykolog Rikke Koudahl
Typiske problematikker
Angst
Alle mennesker har prøvet at føle angst. For nogen er det en kortvarig følelse, som kun sjældent viser sig, og for andre er det en følelse, de konstant har med sig, eller som de ofte bliver ramt af.
Undersøgelser viser, at omkring 25 % af befolkningen bliver ramt af angst i løbet af deres liv, og at det ofte starter i barndom eller ungdom.
Angst kan have mange forskellige udtryk både hos børn, unge og voksne. Nogle former for angst kan være mere eller mindre indgribende elementer i en ellers almindelig hverdag, som fx enkelte typer af fobier eller eksamensangst. Andre former for angst kan være gennemgribende for alt, hvad man gør og kan derfor være skyld i, at man ikke kan leve sit liv, som man ønsker. Er man ofte ramt af angst, er det ikke ualmindeligt, at ”angsten for angsten” kan blive stor.
Stress
Stress kan opstå af mange årsager. Som regel opstår stress som følge af en længevarende belastningstilstand, hvor de indre/ydre ressourcer man har, ikke er tilstrækkelige i forhold til de krav, man stilles overfor.
For børn kan det være, at hverdagen bliver så fuld af aktiviteter og (uforudsigelige) forandringer, at barnet mister den fornemmelse af ro og tryghed, som er nødvendig for et barns optimale udvikling. For unge skyldes stress ofte forsøget på at leve op til både egne og andres krav til sig selv om at være en succes socialt såvel skolemæssigt. For voksne kan stress skyldes oplevelsen af ikke at kunne opfylde krav i forhold til familien og/eller i forhold til arbejdspladsen.
Fælles for alle aldersgrupper er oplevelsen af, at man ikke kan ”gøre tingene godt nok”. I praksis ser det forskelligt ud alt efter alder, udvikling og omgivelser, men ofte ses hos alle stress-ramte humørsvingninger, søvnbesvær, forstyrret spisning, irritation og manglende lyst.
Depression
Nogle gange er der tydelige årsager til, at en person rammes af depression, eksempelvis når depressionen opstår i forbindelse med svær sygdom eller sorg. Andre gange opleves det, som om depressionen kommer ud af ingenting. Fælles er det, at når depressionen rammer, kan det være vanskeligt at komme videre uden hjælp, fordi det er så svært at finde den energi, der skal til for at gøre noget anderledes.
Både unge og voksne kan rammes af depression. Nogle mennesker bliver kun ramt af depression én gang i deres liv, mens andre rammes med mellemrum.
Depression er kendetegnet ved en sænket stemningsleje, træthed og nedsat energi, og der ses ofte nedsat selvtillid, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser og forstyrrelser i appetit. Desuden oplever nogle depressive tanker om selvmord og død.
Opvæksttraumer
Når børn vokser op, har de brug for trygge, stabile relationer til mindst én nær omsorgsperson for at udvikle en sund personlighed med evne til at forstå verden og kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger. Når omvendt et barn vokser op med store svigt, manglende tryghed, uforudsigelighed og kaos og/eller forskellige former for overgreb, kan det betegnes som at barnet bliver opvæksttraumatiseret. For barnet betyder det som regel, at verden opleves som et farligt sted at være. Samtidig er det svært for barnet at stole på andre mennesker, selvom barnet stadig er afhængig af, at andre passer på ham/hende – barnet ved godt, at han/hun ikke selv kan magte den opgave, det er at være i verden. Derfor er barnet konstant ”på vagt” overfor farer i omgivelserne: Det kender ikke alle faresignaler i verden, men har erfaring med, at verden ER farlig, og at barnet ikke kan være sikker på at blive tilstrækkeligt beskyttet af nære voksne.
Mange børn i denne situation viser tydeligt omgivelserne, at de har det svært, fx ved at blive fysisk urolige. Det kan være udtryk for ophobet vrede, eller det kan være et resultat af, at barnet konstant scanner verden for farer. Ofte havner barnet i konflikt med andre, fordi barnet misforstår andres handlinger og intentioner.
En traumatisk opvækst betyder ofte, at barnet har en fragmenteret opfattelse af sig selv og af verden; den hænger ikke sammen, men består i stedet af mange enkelt-dele, der kan være svære at forene til én enhed. Dette gælder også inde i barnet selv, hvor følelser kan være modstridende og svære at opfatte for barnet selv, og hvor bearbejdning af sanseindtryk kan være forstyrret.
Behandling af opvæksttraumer er ofte langvarig og sker altid bedst i samarbejde med omgivelserne.
Krise, traume og sorg
Begreberne kriser, traumer og sorg dækker mange ting.
Kriser og traumer kan have form af pludselige traumatiske begivenheder som fx trafikulykker, trusler på livet, overfald eller andre voldsomme begivenheder. Typiske reaktioner kan være tankemæssige, følelsesmæssige, kropslige og sociale. Mange oplever, at tankerne konstant kredser om det, der er sket, man kan få svært ved at koncentrere sig, og hukommelsen kan blive dårligere. Nogle mennesker oplever at blive plaget af at genopleve (se for sig eller høre) noget af hændelsen i vågen tilstand, og man kan opleve at få mareridt. Følelser kan være svære at genkende og styre, og mange bliver triste og/eller ængstelige. Kropsligt kan man opleve symptomer som fx trykken for brystet, hjertebanken, svedeture, hoved- eller mavepine og træthed. De forskellige symptomer kan betyde, at man får lyst til at trække sig fra sociale sammenhænge. Mange føler sig desuden alene med deres oplevelser og i det hele taget meget sårbare. For nogle mennesker bliver det et stort problem, at deres omverden pludselig synes farlig, og at de derfor ikke tør stole på nogen igen. Reaktionerne kan således være mange, og det kan være meget forskelligt, hvordan man reagerer.
Krise og sorg kan også opstå i forbindelse med ganske andre ting. For børn og unge kan det være forældrenes skilsmisse, der udløser en krise, mens det for alle aldersgrupper kan udløse krise og sorg, hvis der sker store forandringer i livet, eksempelvis i form af skole- eller jobskifte og flytninger. Som forælder kan man opleve en krise ved et barns fødsel, ligesom mange bliver hårdt ramt ved diagnosticering af handicap eller sygdom hos barnet. Mange bliver ramt af krise og sorg, hvis et menneske, man holder af, bliver alvorligt syg eller dør.
Især voksne og ældre kan også opleve mere eksistentielle kriser i forhold til det sted, man befinder sig i livet, og også unge kan rammes af krise i forhold til den store opgave, det kan være at skulle bevæge sig ind i voksenlivet.
Kriser kan også bygges op over lang tid. Det kan fx være tilfældet, hvis man tidligere i sit liv har oplevet fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb eller lignende. Selv om man i dag er et helt andet sted i sit liv og måske ikke har tænkt på de traumatiske oplevelser længe, kan det pludselig igen blive vakt til live og blive problematisk for personens daglige trivsel.
Selvskadende adfærd
Selvskadende adfærd er et udtryk for, at en person med vilje påfører sig smerte uden nødvendigvis at have til hensigt at dø.
Både børn, unge og voksne kan have selvskadende adfærd, som har forskellig form afhængig af personens udviklingsmæssige alder og muligheder. Hos børn kan der fx være tale om slå hovedet ind i vægge eller ned i gulve, mens der for unge oftere er tale om, at man skærer i eller brænder sig selv.
Når en person udvikler selvskadende adfærd, skyldes det oftest et forsøg på at dække den følelsesmæssige smerte med den mere håndgribelige fysiske smerte, man påfører sig selv. Den selvskadende adfærd kan være enkeltstående tilfælde, eller personen kan udvikle et mønster, hvor man skader sig selv, hver gang noget bliver svært, også selv om dette sker flere gange om dagen.